Klinik for fodterapi v/Berit Molsing Beining

Åbningstider : Mandag til fredag - kl. 9:00 til 16:00
  Kontakt : 42 308 307

Fodøvelser

På denne side kan du læse lidt om de forskellige fodøvelser, du kan lave.

Det er en rigtig god idé at træne bevægeligheden i dine fødder. Det vedligeholder nemlig bevægeligheden i dine led og muskler, så fødderne med tiden ikke bliver stive (og rigide) og ændrer din måde at gå på.

Øvelse 1:
Brug dine fødder til at samle noget op med fra gulvet. Det kan være en blyant eller et stykke papir.
Det er en god daglig øvelse. Du kan f.eks. samle dine sokker op fra gulvet, inden du tager dem på.

Øvelse 2:
Brug en blød bold – på størrelse med en tennisbold.
Rul bolden under fødderne. Mens bolden ligger under foden (på gulvet) skal du prøve at presse hver enkelt tå ind i bolden.

Øvelse 3:
Sid ned (fx. i sofaen eller på en stol). Du skal nu sprede tæerne, så meget du kan. Der må gerne komme luft imellem dem. Krum derefter tæerne sammen så meget, du kan i et par sekundter. Gentag spredningen og sammenkrumningen 10 gange.  Husk også at lave øvelserne med den anden fod.

Det må ikke gøre ondt
Hvis dine fødder gør ondt, når du laver fodøvelser (f.eks. pga. stivhed i leddene), anbefaler vi, at du kommer forbi og får undersøgt dem. Vi kan også lave et individuelt træningsprogram til dig, der kan være med til at minimere dine smerter.

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept.

Luk